fbpx

Ny BSH identitet #sammenmodsejr

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold hører til i toppen af såvel dansk som europæisk håndbold – og ambitionerne hos BSH er fortsat høje. De vil spille med om både titler og pokaler – hvert år!

Og med et af Danmarks absolut bedste erhvervsnetværk med over 250 sponsorer, 3,5 mio tv-seere årligt og over 2000 tilskuere til hver hjemmekamp, er BSH en vigtig brik i spillet om både national synlighed og lokalt netværk. Derfor er det også vigtigt at have en klar profil, som matcher de ambitioner, man har i klubben. Både på og udenfor banen.

Blikfang har gennem det sidste års tid arbejdet målrettet på BSH’s visuelle identitet, som nu fremstår klart mere markant og kraftfuld i udtrykket end tidligere. Billedstilen signalerer vilje, styrke og målrettethed, og farvepaletten er ikke længere kun sort, hvid og blå, men omfatter nu også en mere larmende gul. Den nye gule giver mening – både i forhold til næb og kløer på ørnen, som er ikon for BSH, men også når man besøger Ørnereden, som JYSK arena også kaldes.

Herefter har vi udarbejdet ny designmanual med tilhørende skabeloner for plakater, annoncer, webbannere, kampprogram etc. Også hjemmesiden bjerringbro-silkeborg.dk har fået et ansigtsløft. Alt i alt en utrolig spændende opgave  – i tæt samarbejde med BSH, Aske fra Pixelkraft og fotograferne Andreas Houmann og Martin Gorritzen.

 

Klik en tur forbi Bjerringbro-Silkeborg’s nye hjemmeside her

 

 

 

 

 

Del dine tanker