fbpx

Den rigtige plads på Domotex 2019

Fletco Carpets udstiller på messen Domotex – “The World of Flooring” i Hannover. 11.-14. januar 2019.
Messen er en B2B-messe, målrettet gulvindustrien, retailers, grossister, håndværkere, arkitekter og indretningsarkitekter.

Fletco Carpets er med i det eksklusive felt af udstillere, der præsenterer deres kvaliteter og kompetencer i det særlige område “Framing Trends”.
Det særlige ved”Framing Trends” er, at her skal man gøre sig fortjent til en “frame”, en stand. Standens størrelse og udformning er givet på forhånd. Området er udelukkende for nytænkende gulvproducenter.
Udstillerne skal indsende et oplæg med idé, koncept og design til indretning af en “frame” for overhovedet at komme i betragtning til en plads i “Framing Trends” udstillingen, hvor hovedtemaet i år er ”Create’N’Connect”.

Opgaven var derfor at skabe et grafisk design til en “frame” på 20 kvm med en idé, der visualiserer Fletcos koncept og høje kvalitet i en kreativ løsning. Oplægget skulle i første omgang være med til at give adgang til en af de eftertragtede “frames” på messen og vise Fletcos fortolkning af hovedtemaet ”Create’N’Connect”.

Vi har, i tæt samarbejde med Fletco Carpets, skabt et grafisk design, hvis to formål er, at præsentere Fletco Carpets meget høje kvalitet og skabe en fornemmelse af mere plads på standen. Vi vil undgå, at Fletcos “frame” opleves som en kasse og skabe en ny og anderledes fornemmelse af rum. Pladsen bliver skabt ved hjælp af linjerne, der driller øjet med de forskellige forsvindingspunkter.

Tæpperne på gulv og vægge har Fletco Carpets naturligvis selv vævet, printet, laserskåret og monteret.

 

Del dine tanker